Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leksand

Oprindelig forfatter BV Seneste forfatter Redaktionen

Leksand, (1318 Leksand, af sv. lek 'leg', her 'parringsleg for fisk', og sand 'sandbund'), svensk turistby, naturskønt beliggende ved sydenden af Siljansøen i Dalarna; 5934 indb. (2011). For turisterne videreføres gammel Dalarkultur her; bl.a. er gamle fadebure og gårde bevaret. Midsommeren fejres i Sammilsdal med opførelsen af det lokale Himlaspelet. Den store kirkes ældste dele er fra 1200-t. Fund fra vikingetiden vidner om tidlig fjernkontakt med både Øst- og Vesteuropa.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur: Leksand i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115731