Jämtlands län.

.

Jämtlands län, administrativ region i den sydvestlige del af Norrland i Sverige; 49.443 km2, indbyggertallet, 128.673 indb. i 2017, er faldende siden 1990'erne. Lenet omfatter det meste af landskaberne Jämtland og Härjedalen samt dele af Hälsingland, Ångermanland, Dalarna, Medelpad og Lappland. Næsten halvdelen af befolkningen bor i hovedbyen Östersund, men som helhed er lenet det mindst urbaniserede i Sverige. I årene efter 2. Verdenskrig var der stor udvandring fra Jämtland, men senere har befolkningstallet atter været stigende.

Over halvdelen af arealet er skov, og under 1 % er agerjord. Industrien er beskeden og helt koncentreret til Östersundområdet og omfatter især elektronik- (telekommunikation), træ- og næringsmiddelindustri. Især i fjeldområderne er turisterhvervet vigtigt; jernbanen Stockholm-Östersund-Trondheim og et godt vejnet formidler kontakten til omverdenen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig