Berg
Jämtland. Bergs kyrkby ved Storsjön.
Af /Riksantikvarieämbetet.
Licens: CC BY 2.5 SE
Jämtland
Jämtland er et sø- og skovrigt landskab.
Af .
Licens: CC BY ND 2.0

Jämtland er et landskab i svensk Norrland på 34.000 km2. Der er 119.500 indbyggere (2022). Hovedbyen er Östersund.

Geologisk kan Jämtland opdeles i to hovedområder; i det østlige, der strækker sig hen mod en linje Flåsjön-Storsjön, består undergrunden af kalkfattige arkaiske gnejser og granitter. Større terrænforskelle er i tidens løb delvis jævnet ud, så området fremstår som et relativt lavtliggende, svagt bølget landskab, der dog gennemskæres af NV-SØ-gående sprækkedale, der følges af elvene. Længere vestpå overlejres de prækambriske dannelser og overliggende marine lag fra Kambrium-Silur af den kaledoniske foldning fra samme perioder. Kun sjældent hæver terrænet sig over 550 m. Nær den norske grænse antager landskabet mere og mere karakter af egentligt højfjeld, der sine steder brydes af lavereliggende partier, der klimatisk set bringer området i kontakt med Nordatlantens luftmasser. I øvrigt er Jämtlands klima overvejende kontinentalt med kolde vintre og lune somre; nedbøren er størst mod vest. Klippegrundens materiale er her ofte ler- og kalkrigt og derfor frugtbart. Afvandingen sker mod Den Botniske Bugt. Faxälven, der forener sig med Ångermanälven, Indalsälven og Ljungan er de største vandløb.

De varierende geologiske og klimatiske forhold giver sig udslag i vegetationen. Det kalkfattige urbergs-område domineres af gran- og fyrreskove samt moser, mens især de siluriske lag begunstiger en mere varieret plantevækst; her har også den største opdyrkning fundet sted. Med stigende højde afløses nåleskoven efterhånden af fjeldbirk og ovenfor af det nøgne fjeld. De varierede naturforhold og store, tyndtbefolkede områder begunstiger dyrelivet, der bl.a. omfatter bjørn, ulv og odder.

De opdyrkede områder er snævert lokaliseret til elvdalene og den udprægede landbrugsregion omkring Storsjön. Gårdenes placering er ofte knyttet til elvenes naturlige terrasser; ofte ses rækkebyer i flere niveauer. Den typiske bedriftsjord strækker sig i et bånd fra dalbunden op til fjeldskoven, men sine steder er agerjorden spredt på flere parceller. Tidligere tiders sæterbrug er nu opgivet, hvorimod der fortsat er en del rensdyravl i den vestlige del af landskabet.

De første bønder, der afløste jægere og fiskere, måtte supplere indtægterne ved handel, jagt og senere ved jernfremstilling. Indtil 1700-tallet boede de omkring Storsjön, men med offentlig støtte udvidedes opdyrkningen til også at omfatte mindre tillokkende skovegne, og helt nye byer som Hotagen, Frostviken og Borgvattnet voksede frem; siden er mange af de nykoloniserede lokaliteter dog atter givet tilbage til skoven.

Bortset fra forarbejdning af kobber har industrien haft trange kår. Bl.a. blev tømmeret ad elvene transporteret til kysten snarere end forarbejdet på stedet, men systemet passede godt til arbejdsrytmen på gårdene: i marken om sommeren og i skoven om vinteren. Med udbredt mekanisering af begge arbejdsområder er der sket en kraftig affolkning, især i landsdelens udkantsområder. Militæret opgav sit engagement i Jämtland i 2005. I 2000-tallet er turismen et af de bærende erhverv i området.

Historie

Jämtland er i høj grad præget af sin stilling som et grænselandskab, der siden oldtid og middelalder har haft tæt økonomisk og politisk kontakt til Norge og i kirkelig henseende har været knyttet til Sverige. Jämtland fik eget segl ca. 1300 og ejer et rigt diplommateriale. Med Freden i Brömsebro 1645 blev landskabet svensk, og i 1786 blev Östersund grundlagt som egnens første egentlige by; fra 1810 blev Jämtland selvstændigt len. Først med jernbanens etablering 1879-82 skete der en afgørende økonomisk udvikling inden for skovindustrien med stor befolkningstilvækst til følge. Allerede i 1920 var der imidlertid indtrådt en tilbagegang, og i 1990'erne er det kun Östersundområdet, der har økonomisk fremgang.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig