Håverud er et trafikknudepunkt i Dalsland nær Vänerns vestbred med 150 indbyggere (2005). I forbindelse med etableringen af Dalslands kanal ønskede man her at regulere Upperudsälven, men mødte vanskeligheder i form af løse bjergarter, der ikke egnede sig som fundament for et slusebyggeri. I stedet valgte bygherren (1865-68) at opføre "en bro med körbana av vatten", dvs. en akvædukt. Siden er både jernbanen og en landevej ført over begge vandveje 50 m over elven. På det nærliggende museum kan man i kort og modeller studere det imponerende anlægs tilblivelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.