Harsprånget, tidligere vandfald på Stora Luleälven i Lappland, Sverige, neden for Porjus; det var med en faldhøjde på 107 m Sveriges højeste og udfoldede sig trinvis gennem en dyb canyon. I 1951 blev vandfaldet opdæmmet og rørlagt i Harsprånget vandkraftværk, der bl.a. af militære sikkerhedsgrunde er sprængt ind i fjeldet. Det blev udbygget 30 år senere og er blandt Sveriges største.