Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Halland

Oprindelige forfattere BuNi, BV og MLin Seneste forfatter Redaktionen

Halland, landskab i det vestlige Sydsverige langs Kattegatkysten mellem Skåne og Göteborg; 4786 km2, 327.093 indb. (2016). Næsten hele landskabet indgår i Hallands län med Halmstad som hovedby.

Det meste af indlandet er et ret fladt nåleskovsdækket morænelandskab i 100-200 m højde med mange moser og søer; overalt ligger den prækambriske gnejs tæt på overfladen. Ved overgangen til kystsletten findes bredere dale og skovklædte klippebakker, som er rester af en tidligere skærgård, der er tørlagt af landhævningen siden sidste istid. Langs kysten findes et 10-30 km bredt opdyrket sletteland med postglaciale havaflejringer. Ved sydgrænsen mod Skåne ligger højdedraget Hallandsåsen med landskabets højeste punkt, Högalteknall (226 m). Skoven dækker 53 % af arealet, det opdyrkede land 22 %.

Om navnet Hallands oprindelse: 1. led af hallar 'hallændinger', af hall 'klippe', vist om bjergformationen Hovs Hallar i NV-Skåne.

Fra Varberg og nordpå når klippelandskabet ud til kysten og danner skærgård. Kysten længere mod syd er derimod overvejende sandstrand; Skrea strand ved Falkenberg, Tylösand ved Halmstad og Mellbystrand i Laholmsbukten er alle populære sommerturistbyer.

Landskabet gennemstrømmes af store åer, som fra nordøst løber ud i Kattegat. Lagan, Nissan, Ätran og Viskan er de betydeligste.

Befolkningen bor især på kystsletten, hvor Halmstad, Falkenberg og Varberg er købstæder fra middelalderen. Byerne er anlagt nær kysten.

Annonce

Halland. Vapnö.

Halland. Vapnö.

Den nordlige del af Halland, herunder Onsala den gamle købstad Kungsbacka, fungerer som opland til Göteborg, og befolkningstallet stiger her kraftigt. Det indre af Halland er yderst tyndt befolket; i adskillige sogne bor der nu under 5 indb. pr. km2. Det er et resultat af, at der siden 1880'erne har været afvandring fra de ufrugtbare landbrugsjorde. Herved er et stort antal ødegårde opstået, hvoraf en del ejes af danskere. Tre store godser, Mostorp, Skottorp og Vapnö, har meget store kvægbesætninger.

Historie

Halland har rige fund fra sten-, bronze- og jernalder. Landskabet tilhørte i middelalderen Danmark og omtales i den såkaldte Hallandsliste i Kong Valdemars Jordebog i 1231. Der fandtes på den tid to tingpladser, der lå ved Halmstad og ved Varberg. Grev Jakob havde det nordlige Halland som len 1283-1305, og senere forvaltede hertuginde Ingeborg Håkonsdatter denne del af landskabet. Halland blev i sin helhed erobret af Valdemar 4. Atterdag i 1366 og var i de følgende århundreder scene for adskillige dansk-svenske træfninger.

I 1658 blev området svensk og oplevede flere kriseperioder; i 1800-t.s midte prægede en omfattende emigration til USA således skovområderne. En voksende industrialisering og levnedsmiddelproduktion har i moderne tid bidraget til befolkningstilvækst og økonomisk vækst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen, Bent Valeur, Michael Linton: Halland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88185