Bergs slussar
Ved Berg i Östergötland hæves kanalen 40 m i en slusetrappe på syv porte mellem søerne Roxen og Vättern.
Af .
Licens: CC BY NC ND 2.0
Karl Johan ved Berg
Karl 14. Johan inspicerer byggearbejdet ved Berg i 1819. Billedet giver et indtryk af arbejdets omfang og det store opbud af mandskab, der var brug for med den tids teknologi. Baltzar von Platen ses med hatten i hånden, mens han forklarer for kongen og kronprins Oscar.
Af /Sveriges nationalmuseum.

Göta kanal, vandvejen gennem Götaland fra Göteborg til Stockholm; i egentlig forstand gælder navnet kun strækningen fra Sjötorp ved Vänerns østbred over Vättern til Slätbaken ved Østersøen. Kanalen er godt 190 km lang, hvoraf de 87 km er gravede; medregnes strækningerne til Göteborg og Stockholm, er vandvejens samlede længde 390 km.

Svenske ønsker om at omgå Øresundstolden og undgå konflikter med Hansaforbundet førte tidligt til planer om en vandvej gennem Sverige, men først i 1800 åbnedes de første sluser ved Trollhättan, og i 1810 blev kanalanlægget besluttet af Riksdagen. Baggrunden var overvejende handelspolitiske og militærstrategiske overvejelser, bl.a. formuleret af projektets hovedmand, Baltzar von Platen. Der var bestandig 2000-7000 mand beskæftiget ved projektet, og i alt skønnes 60.000 mand at have medvirket. De fleste var soldater, enkelte dog civile og ikke helt få frivillige russiske desertører. Riksdagen forsøgte flere gange at standse arbejdet, men i 1822 kunne man indvie Västergötland-delen og ti år senere strækningen gennem Östergötland. I begyndelsen blev kanalen kun lidt benyttet, og da især til fragt af korn og andre fødemidler, men efter en snes år var den blevet godt indarbejdet. Nu transporteredes tillige træ og træprodukter, siden hen også olie, kul og andre mineraler. Jernbanens fremkomst i 1860'erne truede økonomien, men det var først landevejstrafikkens gennembrud i 1930'erne, der påførte kanalen alvorlig konkurrence. Kort efter 2. Verdenskrig ophørte godstransporten helt, men i stedet kom passagersejlads til at spille en stadig større rolle. Nu befærdes kanalen udelukkende af passagerbåde og private lystbåde, der betjenes af 15 gæstehavne. Kanalen er i statens eje, og en række rederier sørger for rutesejladsen.

Vänerns vandspejl ligger 44 m.o.h. og Vätterns 89 m.o.h., og det har været nødvendigt at bygge i alt 58 sluser. De gamle sluseanlæg tillader ikke passage af fartøjer over 30 m, mens de nyeste sluser ved Trollhättan (1916) kan håndtere 88 m lange skibe. Set i lyset af de oprindelige formål med kanalen kan det være vanskeligt at vurdere dens betydning. Nu er den en betydelig turistattraktion og har haft og har stor betydning for udviklingen i flere bysamfund på ruten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig