Borganäs, svensk middelalderborg ved Domnarvet på en odde i Dalälven i Dalarna. Borganäs blev bygget som kongelig fogedborg under dronning Margrete 1. i 1390'erne. Den danske stormand Jesse Eriksen var her kongens foged og mishandlede de svenske bønder, hvilket foranledigede oprøret i Dalarna 1434 under ledelse af Engelbrekt Engelbrektsson. Borganäs blev indtaget og jævnet med jorden.

Borgen er udgravet i begyndelsen af 1990'erne, og rester af nedbrændte bygninger samt mange redskaber er blevet fundet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig