Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Billingen

Oprindelig forfatter BV Seneste forfatter Redaktionen

Billingen, karakteristisk tvilling-plateaubjerg i Västergötland, Sverige. Det er 11 km bredt, 23 km langt og hæver sig 170 m over den omgivende slette. Især skråningerne har en rig flora, og Blängsmose oven på plateauet rummer flere arktiske relikter. Området består af lagserier af sandsten, skifer og kalksten, oprindeligt aflejret i havet i Kambrium-Silur. Lagserien er konserveret af et 40 m tykt lavadække. Tidligere blev kalken brudt til cementfremstilling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur: Billingen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47144