Ringebu er en norsk by i Gudbrandsdalen nord for Lillehammer. Den har 1.382 indbyggere (2023). Ringebu var et gammelt bygdesamfund, som efter åbningen af jernbanen mellem Oslo og Trondheim udviklede sig til handels- og administrationscenter. Den smukke Ringebu stavkirke, nævnt første gang 1270, ombygget 1630-31, ligger lidt syd for byen.