• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Jan Mayen

/@api/deki/files/13729/=ud_a_39369.mp3?revision=1

Jan Mayen, norsk ø i Grønlandshavet ud for NØ-Grønland; 373 km2. Øen er ligesom Island en vulkansk dannelse på Den Midtatlantiske Ryg. Den nordøstlige del er domineret af den mægtige vulkan Beerenberg (2277 m), der havde et stort udbrud i 1970 og et mindre i 1985. Vulkanen er delvis isdækket og sender flere gletsjere ned mod havet. Klimaet er præget af det omliggende hav med små årlige temperaturudsving (omkring frysepunktet) og udbredt tåge; i gennemsnit registreres kun fire solskinsdage om året. Jan Mayen ligger i den polare frontalzone, hvor kold polarluft møder den milde Atlanterhavsluft. Her dannes det vejr, som ofte senere præger NV-Europa. Derfor anlagde norske meteorologer en vejrstation på øen i 1921, og Jan Mayen blev annekteret af Norge i 1930 uden særlige internationale protester.

Øen er opkaldt efter den hollandske hvalfanger Jan Jacobsz May von Schellinkhout, der levede i begyndelsen af 1600-t.

Hollandske fangstfolk anlagde i beg. af 1600-t. en hvalfangerstation på Jan Mayen. Enkelte spor i form af mursten, redskaber og tobakspiber kan stadig findes her. I anledning af 1. Internationale Polarår 1882-83 anlagde Østrig-Ungarn en feltstation med plads til 14 overvintrende. Stationen blev i 1917 overladt til Danmark som tak for støtte til østrigsk polarforskning. Fra 1906 til slutningen af 1930'erne var øen beboet af fangstmænd, som fangede ræve og isbjørne og samlede dun fra fuglefjeldene. Under 2. Verdenskrig rummede øen en amerikansk pejlestation. Nu er Jan Mayen ubeboet, bortset fra mandskabet på 10-25 personer ved den norske vejrstation.

I efteråret 1978 fangede en norsk trawler store mængder lodde SV for øen, og da det blev kendt, blev de norske og grønlandsk-danske myndigheder interesserede i grænsedragningen i området.

Annonce

Jan Mayen-sagen

I årene 1988-93 verserede den såkaldte Jan Mayen-sag mellem Danmark og Norge ved Den Internationale Domstol i Haag. Striden stod om afgrænsningen af havområdet mellem Østgrønland og Jan Mayen, efter at både Norge og Danmark i 1980 indførte 200-sømil-fiskerizoner. Afstanden mellem Grønland og Jan Mayen er kun 250 sømil; Norge gjorde krav på havområdet op til midtlinjen mellem Jan Mayen og Grønlands kyst, mens Danmark/Grønland ikke ville anerkende, at Jan Mayen kunne tillægges fuld vægt ved afgrænsningen, og derfor hævdede en ret til Grønlands fulde 200 sømil. Det overlappende havområde udgjorde ca. 66.000 km2.

Årelange forhandlinger forblev resultatløse, hvilket i august 1988 førte til, at Danmark indstævnede Norge for Domstolen. Afgørelsen faldt i juni 1993 og resulterede i en deling af det omtvistede havområde med ca. halvdelen til hver part.

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object