Gjøvik, by i det østlige Norge ved søen Mjøsas vestbred; 28.494 indbyggere (2023). Gjøvik er en ung by med gader, der skærer hinanden i rette vinkler, og med kun få gamle træhuse. Den voksede op i sidste halvdel af 1800-t. omkring Hunnselvas udløb, hvor fabrikkerne udnyttede vandkraften og de lokale råstoffer, primært træ. Ud over en alsidig industri har byen handel, service og især uddannelsesinstitutioner.