Langevåg
Bømlo. Langevåg på øens sydspids.

Bømlo er en ø og kommune på vestsiden af Bømlafjorden, som er den yderste del af Hardangerfjorden i Vestnorge; 171 km2.

Bømlo er let kuperet, stærkt indskåret og omgivet af mange hundrede småøer. Største by er Svortland med cirka 3000 indbyggere. Bømlo har vejforbindelse sydover til fastlandet via broer og gennem tunnel under Bømlafjorden (Trekantsambandet). I Mosterhamn ligger Moster gamle kirke, en stenkirke fra 1100-tallet. Stedet er betydningsfuldt i norsk historie. Her lod Olav 1. Tryggvason bygge Norges første kirke, efter traditionen i 998, og her blev kristenretten sat i 1024.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig