• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjørnøya

Oprindelig forfatter HJBre Seneste forfatter sthornval

Bjørnøya, den sydligste af øerne i den norske øgruppe Svalbard; 178 km2. Bjørnøya ligger ensomt, men strategisk i Barentshavet omtrent midtvejs mellem Nordnorges kyst og de øvrige øer i Svalbard. Klimaet er polart, men Bjørnøya har i modsætning til de fleste andre øer i Svalbard ingen gletschere. Terrænet er ret fladt og rigt på søer; højest er Miseryfjellet med 536 m. Der har været fanget hval og hvalros ved Bjørnøya, og 1916-25 blev der brudt kul på øen; ellers har fiskeri været vigtigst. Øen har ingen gode naturhavne og er ubeboet på nær personalet ved en radio- og meteorologisk station, oprettet i 1918.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Bregnhøi: Bjørnøya i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47915