Alta ristining
Helleristninger i Alta (detalje).
Alta Museum - verdensarvsenter for bergkunst

I 1950 opdagede bonden Frederik Falsen ved pløjning af sin mark de første helleristninger ved Altafjorden. Her ligger i dag Alta Museum med udstillinger inde og stisystemer ude rundt i området med helleristninger.

Alta Museum - verdensarvsenter for bergkunst
Nordlyskatedralen i Alta

Nordlyskatedralen fra 2013 er opført i beton beklædt med 40.000 titanplader på ydersiden. Den danske kunstner Peter Brandes har udsmykket kirken med bl.a. en 4,3 m høj kristusfigur i bronze, der med fundamentet vejer cirka to tons.

Nordlyskatedralen i Alta

Alta er en by i Finnmark i Nordnorge med 15.931 indbyggere (2023).

Faktaboks

Også kendt som

samisk Áltá

kvænsk Alattio

Den ligger i bunden af Altafjorden og er en langstrakt bebyggelse, sammenvokset af flere mindre bygder. Kombinationen af landbrug og industri har tidligere spillet en stor rolle i området tillige med brydning af den kendte Altaskifer. Efter 1970 er det dog serviceerhvervene med administration, undervisning og turisme, der er blevet de dominerende erhverv, idet Alta er centralby for størstedelen af Finnmark.

Siden 1973 er der fundet ca. 3.000 arktiske helleristninger ved Altafjorden. Motiverne omfatter mennesker og dyr, jagtscener, både m.m. Billederne dateres til flere perioder inden for tidsrummet ca. 4500 f.v.t. indtil år 0. Helleristningerne er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig