Akershus Fylke.

.

Akershus er et norsk fylke på 5895 km2. Der omslutter Oslo Kommune i den indre del af Oslofjorden og har 728.803 indbyggere (2023). Akershus deles op i en vestlig (Asker og Bærum), en sydlig (Follo) og en nordlig del (Romerike).

Landskabet er afvekslende, nogle steder lavtliggende og bølget, andre steder meget mere kuperet med store skovklædte åse (Fjellsjøkampen, 812 m). Jordbunden er frugtbar, og dele af den er intensivt opdyrket (kornavl).

Størstedelen af befolkningen bor i områder, som bebyggelsesmæssigt er vokset sammen med Stor-Oslo. Fra disse, som fx Lillestrøm, sker der en stor daglig pendling til Oslo. Som Oslo bebos også Akershus i den vestlige del primært af højindkomstgrupper. Befolkningstilvæksten har siden 1950 hørt til Norges største, hvilket især skyldes tilflytning, ikke mindst fra Oslo. Fylket har oplevet en vis industrivækst, især på grund af udflytning fra Oslo. Vigtige brancher er træ-, jern- og metalindustri samt kemisk industri. Træindustrien er delvis baseret på lokale råstoffer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig