skærf | lex.dk – Den Store Danske

Skærf M/1842 for officerer i den danske hær havde fire gule og tre røde striber. Den sidste model som godkendtes i 1858 havde kun tre gule og to røde striber. Officersskærf blev afskaffet i den danske hær i 1869. Nationalmuseet.

Skærf M/1842

Af Mads Kildegaard Nielsen.

Licens: Nationalmuseet

Skærf var oprindelig et klædningsstykke, der blev båret fra venstre skulder til højre hofte, og det benævntes derfor undertiden som akselbånd. I midten af 1700-tallet blev det dog almindeligt at bære det om livet. I nyere tid betegner ordet skærf et bredt livbælte som bæres til smoking.

Faktaboks

Etymologi: Via nedertysk scherf fra fransk écharpe 'armbind'.

Skærf var ofte vævet i den særlige sprangteknik og af silke. Det var ligeledes almindeligt, at dets to ender var forsynet med kvaste.

Skærf blev båret for at signalere et særligt tilhørsforhold, enten til fyrsten eller hærføreren, og da i disses våbenfarve, eller til en militær afdeling. Skærfet var dermed et felttegn.

Brugen af skærf i den danske hær

I den danske hær blev skærf godkendt som et særligt symbol for officerer i 1745, og det var i den danske konges røde og gule våbenfarver. Det blev hurtigt praksis, at den røde farve blev karmoisinrød, som blev anset for finere. For officerer af generalklassen var de gule striber i skærfet ikke af silke, men af guldtråd.

Fra og med 1765 blev skærfet båret om livet, hvor enderne blev bundet sammen til en knude på højre hofte. Skærf var kortvarigt afskaffet 1788-1795 og blev helt afskaffet i 1869. Igennem årene var flere forskellige modeller, med et varierende antal striber, i brug.

Husarer bar et særligt snoreskærf, som var helt anderledes end hærens officersskærf.

I hæren kan der i dag bæres sort silkeskærf til selskabsuniform M/70, når denne bæres som smoking.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Uniformer og udrustning

Karsten Skjold Petersen

Seniorforsker, Nationalmuseet