En sabel er et krumt, som regel enægget blankvåben, der dog kan være tveægget ved odden. Pareranordningen er ofte blot en enkel håndbøjle. Sablen, der først og fremmest er beregnet til hug, kom ca. 1500 fra Lilleasien til Europa, hvor den efterhånden blev indført i de fleste hære som våben for let kavaleri.

Faktaboks

Etymologi

Ordet sabel kommer via ældre tysk Sabel, af polsk szabla, af ungarsk száblya, afledning af szabni 'skære'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig