Bue, jagt- og krigsvåben. Bue og pil dukker op i Europa omkring istidens slutning og er jægerens vigtigste våben resten af oldtiden. Pileskafter af fyrretræ kendes fra Ahrensburg-kulturen, ca. 10000-9000 f.Kr. Buestaven er som regel af elm eller taks. De ældste kendte danske buer er fra ca. 7000 f.Kr. og stammer fra Maglemose-kulturen. Buestrengen kan være fremstillet af tarme, dyresener, lindebast eller af hør. Buen mistede sin betydning som militærvåben i Danmark omkring 1200. I dag er bueskydning en OL-disciplin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.