Koalitionskrigene var krige mellem Frankrig og koalitioner af europæiske monarkier. De var understøttet af britiske subsidier og dannet i kampen mod Frankrig under Revolutions- og Napoleonskrigene.

Faktaboks

Etymologi

1. led af fransk coalition, af latin coalitus, perf.part. af coalescere 'vokse sammen'

Den første koalition 1792-1793 med Østrig som ledende stormagt blev afsluttet med Freden i Campo Formio 1797. Den anden 1798-1802 lededes af England og Østrig. Den tredje 1804-05 opløstes med Napoleons sejr ved Austerlitz over Østrig og Rusland. Den fjerde dannedes i 1813 ifølge Chaumonttraktaten mellem de fire stormagter Storbritannien, Østrig, Rusland og Preussen. Denne alliance nedkæmpede endeligt Napoleon i 1814-1815.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig