Fighter Command

Fighter Command, den del af det britiske luftvåben, Royal Air Force, der var ansvarlig for luftforsvaret af De Britiske Øer 1936-1968. Fighter Command er mest kendt for dets rolle i Slaget om England i 1940, hvor det forpurrede Adolf Hitlers planer om at invadere Storbritannien. Fighter Command havde 710 jagerfly mod Luftwaffes 1089 jagerfly. 1887 tyske fly blev skudt ned og 498 RAF-piloter blev dræbt. Selvom varslingsradarerne hjalp Fighter Command væsentligt, udtalte den britiske premierminister Winston Churchill bagefter om piloterne: "Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget" ("Never in the field of human conflict was so much owed by so many to so few"). Der blev anvendt diverse jagerfly; Supermarine Spitfire, Hawker Hurricane, Gloster Gladiator, Boulton Paul Defiant mm.

I forbindelse med oprettelsen af Royal Air Force den 1.4.1918 blev Storbritannien luftmilitært opdelt i fem areas: South-Eastern Area (London), South-Western Area (Salisbury), Midland Area (Birmingham), North-Eastern Area (York) og North-Western Area (Glasgow). Ved nedrustningen efter 1. Verdenskrig blev South-Eastern og South-Western Areas den 20.9.1919 samlet til Southern Area; den 23.5.1919 blev North-Eastern og North-Western Areas samlet til Northern Area og den 18.10.1919 blev Midland Area indlemmet i Northern Area. Den 1.4.1920 blev det hele samlet i Inland Area under Air Vice-Marshal J. M. Salmond.

Den 1.1.1925 blev RAF's jager- og bombeflyseskadriller samlet i Air Defences of Great Britain (ADGB) og fra den 20.5.1926 var jagerflyene samlet i Fighting Area. Nazisternes magtovertagelse i Tyskland og udsigten til krig fik RAF til at reorganisere Fighting Area til Fighter Command den 14.7.1936 under den senere Air Chief Marshal Hugh Dowding. Han gennemførte moderniseringen og oprustningen af luftforsvaret og blev afløst den 25.11.1940, efter at de tyske luftangreb under Slaget om England var klinget af. Efterfølgerne havde kun rang af Air Marshals. Den 15.11.1943 måtte Fighter Command overføre adskillige eskadriller jagerfly til det nyoprettede Second Tactical Air Force, der var opstillet til at nedslide de tyske tropper i Nordfrankrig samt yde luftstøtte til de allieredes landtropper på D-dagen og de senere kampe i Vesteuropa. Det amputerede Fighter Command blev omdøbt til Air Defence of Great Britain indtil den 15.10.1944, hvor det igen kom til at hedde Fighter Command. De tyske luftangreb på England i den sidste halvdel af 2. Verdenskrig bestod af højtflyvende Junkers Ju 388K, nålestiksangreb fra Focke Wulf 190 jagerbombere i skumringen og V-1-missiler. De tyske V-2-raketter kunne Fighter Command intet stille op imod.

Den teknologiske udvikling fik den britiske forsvarsminister Duncan Sandys i 1957 til at foreslå at bemandede jagerfly skulle udskiftes med jord til luft-missiler. Truslen fik den britiske flyindustri til at omstrukturere sig til større, effektive foretagender. Fighter Command fortsatte med bemandede jagerfly, men antallet af fly blev skåret ned. Derfor blev Fighter Command sammen med Bomber Command fusioneret til Strike Command den 30.4.1968 under Air Chief Marshal Wallace Kyle. Strike Command blev selv absorberet af Air Command den 1.4.2007 under Air Chief Marshal Clive Loader.