1. Verdenskrig var en krig, der varede fra den 1. august 1914, da Tyskland erklærede Rusland krig, indtil våbenhvilen d. 11. november 1918. Krigen førtes mellem Ententemagterne (de allierede), dvs. Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede, herunder Japan og USA, og Centralmagterne, dvs. Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller. Betegnelsen verdenskrig kan diskuteres; nok deltog ikke-europæiske magter som Japan (fra 1914) og USA (fra 1917) i krigen ligesom soldater fra kolonier og områder under europæisk styre, og nok fandt nogle af krigshandlingerne sted uden for Europa, men krigens hovedaktører og vigtigste krigsskuepladser var alle europæiske. Hele artiklen