Faktaboks

Friedrich Paulus

Friedrich Wilhelm Ernst Paulus

Født
23. september 1890, Breitenau, Preussen (nuværende Tyskland)
Død
1. februar 1957, Dresden, DDR (nuværende Tyskland)
Friedrich Paulus
Friedrich Paulus fotograferet i juni 1942.
Friedrich Paulus
Af /Bundesarchiv.
Licens: CC BY SA 3.0

Friedrich Paulus var en tysk officer. Han blev født i 1890 i landsbyen Breitenau i det daværende Preussen og indtrådte i den tyske hær i 1910. Han deltog i 1. Verdenskrig som ordonnansofficer og generalstabsofficer. I mellemkrigstiden avancerede han til generalmajor og beklædte diverse poster som stabsofficer, kompagnichef og underviser i infanteritaktik.

Efter udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 blev han generalstabschef i 10. armé og siden 6. armé. I september 1940 blev han forfremmet til generalløjtnant og udnævnt til den centrale stilling som overkvartermester I og dermed stedfortræder for den tyske hærs generalstabschef, Franz Halder. Det betød, at Paulus fik en hovedrolle i planlægningen af det tyske angreb på Sovjetunionen (Operation Barbarossa), som indledtes den 22. juni 1941.

Slaget om Stalingrad

Adolf Hitler udnævnte i januar 1942 Friedrich Paulus til øverstkommanderende for 6. armé, som på det tidspunkt befandt sig i Ukraine og var tiltænkt en central rolle i den kommende tyske sommeroffensiv mod Volga og Kaukasus.

I september nåede 6. armé Volga og indtog størstedelen af industribyen Stalingrad efter tre måneders brutale og tabsrige kampe. Sidst i november 1942 blev 6. armé omringet af sovjetiske styrker. Et tysk undsætningsangreb nåede i december frem til et punkt 48 km fra den omringede 6. arme, men Hitler nægtede at give Paulus ordre om at bryde omringningen og dermed redde 6. armé. Paulus adlød ordren, og i de kommende uger øgedes det sovjetiske pres.

Under kampene ved Stalingrad udnævnte Hitler Paulus til først generaloberst og siden generalfeltmarskal ud fra en forventning om, at Paulus ville begå selvmord frem for at overgive sig. Sidst i januar 1943 var situationen håbløs, og Paulus valgte i strid med Hitlers ordre at kapitulere med resterne af sin armé. Cirka 90.000 tyske soldater gik i sovjetisk krigsfangenskab, og kun ca. 6.000 vendte tilbage til Tyskland efter krigen.

I sovjetisk krigsfangenskab

I sovjetisk krigsfangenskab afviste Paulus – i modsætning til flertallet af de generaler, som havde kæmpet under Paulus i Stalingrad – at tilslutte sig Nationalkomitéen "Frit Tyskland". Komitéen blev på sovjetisk initiativ dannet i en sovjetisk krigsfangelejr nær Moskva i juli 1943 af landflygtige kommunister og tilfangetagne tyske soldater med det formål at få den tyske befolkning til at styrte det nazistiske diktatur og dermed få afsluttet krigen.

I en tid efter tilfangetagelsen mente Paulus, at der var en reel chance for, at den tyske østfront kunne stabiliseres. Først efter attentatet mod Hitler den 20. juli 1944 og den efterfølgende retssag mod de tyske officerer, som stod bag attentatet, tilsluttede Paulus sig Nationalkomitéen.

Fra sovjetisk side så man med betydelig mistro på Paulus og overvejede at anklage ham for krigsforbrydelser mod den sovjetiske befolkning, men det satte Stalin sig imod. Uagtet at Paulus efter krigen optrådte som anklagerens vidne ved Nürnbergprocessen i 1945-1946, hvor han udpegede de anklagede, feltmarskal Wilhelm Keitel og generaloberst Alfred Jodl fra værnemagtens overkommando, som de hovedansvarlige for det tyske angreb på Sovjetunionen, forblev Paulus i sovjetisk krigsfangenskab indtil 1953.

Tiden efter 1953

Frederich Paulus
Friedrich Paulus taler på en pressekonference i Østberlin i 1954.
Frederich Paulus
Af /Bundesarchiv.

Efter frigivelsen slog Paulus sig ned i Dresden i Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), hvor han var under konstant overvågning af Stasi. I modsætning til de andre tidligere generaler fra Stalingrad, som allerede var beskæftiget med at opbygge en kommende østtysk hær i form af det "Kasernerede Folkepoliti", benyttede man sig fra østtysk side kun i begrænset omfang af Paulus’ viden.

Friedrich Paulus afgik ved døden i 1957 af en sjælden muskelsygdom og blev i overensstemmelse med sin sidste vilje begravet i Baden-Baden i det daværende Vesttyskland ved siden af sin hustru, som var død i 1949.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (3)

skrev Hans Bendix Pedersen

I artiklen om slaget om Stalingrad står der at kun 5000 soldater vendte hjem. Her står der at kun 6000 vendte hjem.
Der burde være overenstemmelse mellem disse to artikler

svarede Kristian Bruhn

Ja, det burde der. Begge tal er et estimat, og du kan finde begge tal i bøger og artikler om slaget ved Stalingrad. Det ser ud til, at tyske historikere mener, at det var 6000.

skrev Jacob Mollerup

Vi har ændret det til ca. 6.000 soldater også i artiklen om slaget ved Stalingrad. Det modsvarer det tal, som Deutsches Rote Kreuz´ "Suchdienst" efterfølgende nåede frem til.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig