Bernard Law Montgomery

Montgomery, der havde udmærket sig under 1. Verdenskrig, havde i 1939-1940 kommandoen over en division i Frankrig. Efter evakueringen fra Dunkerque i maj-juni 1940 fik han kommandoen over styrkerne i det sydøstlige England, der skulle afværge en ventet tysk invasion.

I august 1942 afløste Montgomery general Auchinleck som chef for den britiske 8. armé i Nordafrika, der var blevet presset helt tilbage til Egypten af Erwin Rommel. I oktober-november 1942 iværksatte Montgomery sin modoffensiv ved el-Alamein og drev tyskerne vestpå, indtil de i maj 1943 måtte kapitulere i Tunesien.

Efter invasionen på Sicilien i juli 1943 førte Montgomery 8. armé op gennem det østlige Italien, indtil han blev kaldt hjem for at lede invasionen i Normandiet i juni 1944. Udnævnt til feltmarskal blev han leder af den britiske og canadiske 21. armégruppe, der befriede Nordfrankrig og Belgien. Hans plan om i efteråret 1944 at erobre en række vitale broer i Holland, deriblandt den over Rhinen i Arnhem, mislykkedes imidlertid.

Den 4. maj 1945 kunne han på Lüneburger Heide i Nordtyskland modtage kapitulationen af de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark.

Efter krigen var Montgomery chef for imperiets generalstab i 1946-1948, formand for Den Vesteuropæiske Unions permanente forsvarsråd i 1948-1951 og stedfortrædende øverstbefalende for NATO's styrker i Europa i 1951-1958.

Montgomery var en dygtig, men forsigtig hærfører, afholdt af sine soldater. Men han var også ret selvhævdende og havde ofte et anstrengt forhold til sine allierede kolleger, ikke mindst til general Eisenhower. Montgomery blev adlet i 1946 og fik titlen Viscount Montgomery of Alamein.

• 2. Verdenskrig
• Storbritanniens historie 1914-1945