HMS Hood

.
Licens: Brukerspesifisert

Hood,

britisk slagkrydser, søsat i 1918. Med et deplacement på 46.200 t var Hood sin tids største krigsskib, og det var armeret med otte 38 cm kanoner som hovedarmering. I maj 1941 deltog Hood i jagten på det tyske slagskib Bismarck, og under en kortvarig artilleriduel med Bismarck i Danmarkstrædet den 24. maj fik Hood en træffer, der trængte igennem et svagt sted i pansringen og eksploderede i et ammunitionsmagasin med det fatale resultat, at skibet brækkede midt over og øjeblikkelig sank. Kun tre af skibets besætning på ca. 1400 mand blev reddet.

Hood var indbegrebet af britisk sømagt, og i det vanskelige krigsår 1941 var tabet et meget hårdt slag for den britiske offentlighed. Den tyske propagandamaskine udnyttede begivenheden til det yderste, men triumfen blev kort, for allerede den 27. maj blev Bismarck sænket.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig