Rytteri, kavaleri, krigere, der kæmper til hest eller bliver bragt frem til kamppladsen på heste. I Europa har man anvendt tre former for rytteri: tungt rytteri, let rytteri og dragoner.
Det tunge rytteri, slagrytteriet, anvendte de sværeste heste og opstilledes og angreb i tæt formation, som regel stigbøjle ved stigbøjle. Fra midten af 1000-t. var det tunge rytteri ofte udslagsgivende for kampen, hvilket især skyldtes kombinationen af saddel med høj rygstøtte, buggjord, stigbøjler og lanse, der gjorde, at hest og rytters fart og vægt blev koncentreret i lansespidsen. Ca. 1400 mistede det tunge rytteri sin dominerende rolle pga. ildvåbnenes fremkomst og mere disciplinerede fodfolksopstillinger.
Det lette rytteri anvendte lette heste og opstilledes i åbne formationer med en hests afstand mellem rytterne, således at den enkelte rytter kunne foretage et sving eller bryde ud af formationen, uden at den blev brudt eller gik i opløsning. Det lette rytteri angreb i sværme, men anvendtes som oftest til opklarings- og efterretningsopgaver eller til forfølgelse af en splittet modstander. Bevæbningen var som regel blankvåben og bue eller armbrøst, i nyere tid pistoler og karabiner evt. kombineret med lette lanser.
Dragoner anvendte blot hesten som transportmiddel. De fik derfor de dårligste heste og var i princippet bevæbnet som det øvrige fodfolk, men havde selvsagt større bevægelighed og aktionsradius end dette.
Der fandtes overgangsformer mellem de forskellige rytteriarter, og dygtige feltherrer har krævet, at deres rytteri beherskede alle rytterdiscipliner for derved at kunne disponere friere på slagmarken. Nu løses rytteriets traditionelle opgaver af soldater i kampvogne, helikoptere og fly, men de gamle betegnelser for enhederne bruges stadig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.