Omar N. Bradley, Omar Nelson Bradley, 1893-1981, amerikansk officer, general ved 2. Verdenskrigs udbrud. Bradley førte et armékorps i slagene om Tunis og Sicilien 1943. Under invasionen i Normandiet i 1944 var han chef for 1. amerikanske armé. Efter den allierede sejr i Normandiet førte han som armégruppechef den amerikanske hovedstyrke. Her fik han stor indflydelse på den allierede strategi; i 1947 blev han udnævnt til chef for den amerikanske hær.