Carl von Clausewitz var preussisk officer, filosof og militærhistoriker.
Clausewitz deltog i krigene mod Napoleon som officer i den preussiske og den russiske hær. I 1818 blev han direktør for Preussens Almindelige Krigsskole og udnævnt til generalmajor.
Allerede på et tidligt tidspunkt havde Clausewitz indledt militærhistoriske studier. Han nåede at analysere ca. 130 felttog. Med disse som grundlag udarbejdede han 1816-30 en systematisk beskrivelse af samfundets organiserede vold. Han undersøgte krigens væsen og beskrev såvel strategi som taktik og de åndelige kræfter, som er afgørende for krigens forløb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.