Gettysburg, lille by i Pennsylvania, USA, SV for Harrisburg. Ved Gettysburg udkæmpedes 1.-3.7.1863 et slag, der blev et afgørende vendepunkt i Den Amerikanske Borgerkrig, da en Nordstatshær på 88.000 mand under general George G. Meade besejrede general Robert E. Lees Sydstatstropper.

Slaget var meget blodigt med ca. 50.000 døde, sårede og savnede. For at hædre de faldne holdt præsident Lincoln samme år en senere berømt tale på stedet, Gettysburgtalen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig