Forberedelserne til et angreb mod Sovjetunionen blev indledt i sommeren 1940 umiddelbart efter, at Frankrig, Belgien og Holland i løbet af maj-juni 1940 var blevet besejret af det nazistiske Tyskland. Under et møde i Adolf Hitlers hovedkvarter i Obersalzberg den 31. juli 1940 med bl.a. øverstbefalende for den tyske hær, feltmarskal Walther Brauchitsch, og hans stabschef, generaloberst Franz Halder, meddelte Hitler, at Sovjetunionen skulle angribes og besejres militært af et felttog i løbet af foråret 1941.
Som følge heraf udarbejdede en tysk stabsofficer i august 1940 det første udkast til en felttogsplan for en krig mod Sovjetunionen. Efter planens ophavsmand, generalmajor Erich Marcks, omtales denne plan i litteraturen som "Marcks-planen". Planen, hvis grundtræk forblev den tyske hærs bud på, hvorledes Sovjetunionen kunne besejres, forudså et angreb udført af tre hærgrupper som følger: Hærgruppe Nord (Heeresgruppe Nord) skulle fra Østpreussen angribe mod nordøst og erobre de tre baltiske lande og havnebyen Leningrad (nu Skt. Petersburg). Den centrale og største hærgruppe (Heeresgruppe Mitte) skulle fra Østpreussen og det østlige Polen støde frem mod Moskva og erobre den sovjetiske hovedstad, mens den sydlige hærgruppe (Heeresgruppe Süd) fra den sydøstlige del af Polen og Rumænien skulle sætte sig i besiddelse af Ukraine og dets kornmarker med et senere felttog mod Kaukasus for at erobre de kaukasiske oliefelter for øje.
Erobringen af Leningrad, Moskva og Charkov i Ukraine skønnedes at ville tage 11 uger. Herefter skulle erobringen af yderligere sovjetisk territorium frem til en linie fra nord ved Archangelsk ved Hvide Havet via Gorki i det centrale Rusland ned til Rostov ved Don nær Sortehavet ske i form af en "jernbane-fremrykning" i lighed med den sidste fase af krigen på Østfronten under 1. Verdenskrig mellem det kejserlige Tyskland og Rusland i 1917/1918. Her havde tyske tropper erobret store områder ved simpelthen at tage toget og erobre de byer, som lå ved jernbanen. Centralt for denne plan var, at en tysk erobring af Moskva som det politiske, økonomiske og trafikale centrum i Sovjetunionen ville medføre, at den Røde Hærs muligheder for at føre krigen videre ganske enkelt ville forsvinde.
Kendetegnende for denne plan og den generelle holdning til Sovjetunionen i det tyske officerskorps var, at det kommunistiske styre i Sovjetunionen var en "kolos på lerfødder," som ville bryde sammen under et tysk angreb og videre: at den Røde Hær efter Stalins udrensninger i den Røde Hærs officerskorps under "den store terror" i 1930'erne og Vinterkrigen mod Finland i 1939/1940 var den tyske hær langt underlegen. Hertil kom, at den tyske hær efter at have besejret den franske hær (der indtil foråret 1940 opfattedes som den stærkeste hær i Europa), nu opfattedes som noget nær uovervindelig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.