Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sabel

Oprindelig forfatter KSNi Seneste forfatter Redaktionen

sabel, (via ældre ty. Sabel, af polsk szabla, af ung. száblya, afledn. af szabni 'skære'), krumt, som regel enægget blankvåben, der dog kan være tveægget ved odden. Pareranordningen er ofte blot en enkel håndbøjle. Sablen, der først og fremmest er beregnet til hug, kom ca. 1500 fra Lilleasien til Europa, hvor den efterhånden blev indført i de fleste hære som våben for let kavaleri. Se også fægtning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay Søren Nielsen: sabel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154171