Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

håndskydevåben

Oprindelige forfattere KjL og KSNi Seneste forfatter Redaktionen

Håndskydevåben. Tv. en tysk luntemusket fra 1607 med musketgaffel. Musketten, der under affyring hviler i musketgaflen, affyres, ved at aftrækkerstangen klemmes mod kolben, hvorved lunten vippes ned i fængkrudtet, og skuddet går. I midten en dansk flintlåspistol, fremstillet af bøssemager C.W. Kyhl i København ca. 1810. Det er en tidstypisk civil pistol med dekorerede messingbeslag og næsebånd og ladestok dekoreret med horn. Th. en moderne tysk 9 mm maskinpistol fra 1967, Heckler & Koch MP 5, der anvendes af flere landes politi og militær. Maskinpistolen skyder med låst bundstykke, hvilket giver det første skud større træfsikkerhed.

Håndskydevåben. Tv. en tysk luntemusket fra 1607 med musketgaffel. Musketten, der under affyring hviler i musketgaflen, affyres, ved at aftrækkerstangen klemmes mod kolben, hvorved lunten vippes ned i fængkrudtet, og skuddet går. I midten en dansk flintlåspistol, fremstillet af bøssemager C.W. Kyhl i København ca. 1810. Det er en tidstypisk civil pistol med dekorerede messingbeslag og næsebånd og ladestok dekoreret med horn. Th. en moderne tysk 9 mm maskinpistol fra 1967, Heckler & Koch MP 5, der anvendes af flere landes politi og militær. Maskinpistolen skyder med låst bundstykke, hvilket giver det første skud større træfsikkerhed.

håndskydevåben, skydevåben, der kan bæres og betjenes af en enkelt person, og hvor projektilets bevægelsesenergi tilvejebringes ved eksplosion af en drivladning eller ved komprimeret luft. Bue, armbrøst, pusterør o.l. omfattes dermed ikke af begrebet håndskydevåben.

Traditionelt inddeler man håndskydevåben efter forskellige kriterier. Efter lademetode: forladere eller bagladere; efter størrelse: geværer, karabiner og pistoler; efter løbets indretning: glatløbede eller riflede; efter kapacitet og funktionering: enkelt- eller flerskudsvåben og i sidstnævnte tilfælde, om de er flerløbede eller indeholder et magasin og i så fald, om der skal tages ladegreb mellem hvert skud, eller om våbnet virker halv- eller helautomatisk. Og endelig efter brug: militær- og politivåben, jagtvåben og sportsvåben, herunder også luftpistol og -gevær.

De vigtigste håndskydevåben er stadig pistol, maskinpistol og gevær, men den teknologiske udvikling har medført, at visse lette panserværnsvåben og granatkastere nu også må henregnes til kategorien.

Annonce

Pistolen, herunder revolveren, der er en pistol med roterende magasin, har reelt ikke længere nogen militær betydning. Den er derimod pga. sin størrelse og håndterlighed af stor betydning for politi- og sikkerhedsfolk. Se også våbenforbud og Våbenloven.

Maskinpistolen er også ved at have udspillet sin militære rolle, da dens væsentligste funktion, automatild med høj skudkadence, nu kan opnås med moderne geværer, der samtidig har væsentlig større rækkevidde. Maskinpistolen finder dog fortsat anvendelse inden for politi og specialstyrker, hvor kravet til lethed og håndterlighed er større end kravet til rækkevidde.

Til feltbrug har det moderne gevær overtaget maskinpistolens rolle. Det funktionerer ved gastryk, dvs. at en del af den krudtgas, der frigives ved affyring, anvendes til at gennemføre en fuld ladecyklus: udkastning af det tomme hylster, genladning med ny patron, spænding af slagstiftens fjeder og evt. nyt aftræk. Det har lav vægt og rekyle og kan ved en enkel omstilling afgive både enkeltskud og bygeild, og det har en betydelig effektiv rækkevidde (300-500 m, med avancerede sigtemidler endda mere).

Tendensen går i retning af mindre kalibre, dvs. fra den gennem mange år almindelige på 7,62 mm til fx 5,56 mm, hvorved soldaten kan medføre flere patroner pga. den reducerede vægt og størrelse. Samtidig er effekten bibeholdt eller forøget gennem forbedret projektilform og øget mundingshastighed.

Den videre udvikling går i retning af lettere og rekylsvage geværer, der anvender hylsterløse patroner og stadig mindre kalibre. Ved forøgelse af skudkadencen afgives endvidere flere projektiler i bygen, inden rekylen påvirker skyttens sigte. Et eksempel herpå er det tyske G11 gevær fra Heckler & Koch.

Panserværnsvåben, der falder inden for kategorien, er typisk et rekylfrit engangssystem bestående af granat, hylster med affyringssystem og sigtemidler.

Granatkasteren er et våbensystem, der kan kaste granater med effekt som håndgranater 250-400 m.

Historie

Forladevåben, der var enerådende før fremkomsten af enhedspatronen i midten af 1800-t., har man historisk inddelt efter påtændingsmekanismens udformning.

Den oprindelige metode til at affyre et håndskydevåben var at føre en brændende lunte ned i et fænghul i oversiden af løbet med den ene hånd, mens man holdt våbnet med den anden, men metoden havde den ulempe, at lunten kom i vejen for sigtet. Problemet løstes ved at bore fænghullet i siden af løbet og under dette at anbringe en fængpande, hvorpå der kunne hældes krudt, som lunten kunne sænkes i uden at komme i vejen for sigtet.

I begyndelsen af 1400-t. blev der udviklet en luntelås, hvormed man ved en simpel aftrækkermekanisme på musketten, datidens gevær, kunne sænke lunten ned på fængpanden. Derved blev det muligt at holde våbnet med begge hænder i skudøjeblikket, hvilket tillod anvendelsen af en kraftigere drivladning. Det krævede til gengæld en kraftigere dimensionering af løbet, og for at bære den forøgede vægt anvendte man en musketgaffel, som musketten kunne hvile i under skudafgangen, samtidig med at skytten optog rekylen med hele kroppen.

Først i 1500-t. udvikledes den såkaldte hjullås, hvor en v-formet fjeder bragte et hjul i rotation ved aftrækket, samtidig med at et stykke svovlkis blev presset mod hjulet, hvorved der frembragtes gnister, der antændte fængkrudtet. Hjullåsen, der var dyrere og teknisk set vanskeligere at fremstille end luntelåsen, var dog ikke pålidelig, da gnistregnen fra svovlkisen var ret svag, og den blev derfor især anvendt til jagtvåben og til rytterpistoler.

I slutningen af 1600-t. blev luntelåsen og hjullåsen afløst af flintelåsen, hvor et stykke flint blev slået mod et stykke stål, hvilket frembragte en effektiv gnistregn til antændelse af fængkrudtet, og flintlåsen var endnu i brug langt ind i 1800-t.

I begyndelsen af 1800-t. opfandt skotten Alexander Forsyth (1769-1843) slaglåsen eller perkussionslåsen, der var baseret på, at knaldkviksølv eksploderer, når der slås på det. Knaldkviksølvet blev indkapslet i en kobberfænghætte, som sattes på en piston, der forfra blev skruet ind i bunden af geværløbet. Ved aftrækning faldt en hammer (hanen) ned på fænghætten, der sendte en ildstråle ind i drivladningen. Denne lås blev efterhånden indført i de fleste landes hære, således at den var totalt dominerende omkring 1860.

Efter Napoleonskrigene blev der i flere lande eksperimenteret med at fremstille en såkaldt enhedspatron, dvs. en patron, der indeholdt projektil, drivladning og tændsats i ét hylster. Det lykkedes med opfindelsen af en metalpatron med et messinghylster, der dels tillod indføring i våbnet bagfra, dels skabte den fornødne tæthed i lukkemekanismen ved skudafgangen pga. det bløde messinghylsters udvidelse.

Enhedspatronen var forudsætningen for, at det ca. 1850 blev muligt at udvikle en række relativt småkalibrede, riflede bagladevåben og efterhånden også halv- og helautomatiske håndskydevåben, der gjorde en høj skudkadence eller kontinuert skydning mulig. Dette princip har praktisk talt været enerådende gennem hele 1900-t. Se skydning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Lisby, Kay Søren Nielsen: håndskydevåben i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95693