Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blide

Oprindelig forfatter MMor Seneste forfatter Redaktionen

blide, kastemaskine, der i oldtid og middelalder blev benyttet til udslyngning af sten og brandkugler eller lignende. Bliden består af en lang, bevægelig arm af træ, fastholdt i et højt stativ, øverst forsynet med en slyngepose og i den anden ende med en kontravægt i en kort arm, der vha. et spil spændes op. Brugen af blide omtales i Danmark ved belejringen af Haraldsborg i 1131 og endnu i 1534 ved Varberg, Helsingborg og Malmø.

Ordet blide kommer af middellatin blida, græsk ballein 'kaste'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Mortensen: blide i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48226