Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

armbrøst

Oprindelige forfattere KSNi og UArd Seneste forfatter Redaktionen

Armbrøst. Våbnet blev spændt ved at stemme imod med foden i bøjlen foran buen og samtidig trække strengen tilbage ved hjælp af spillet. En armbrøstbolt fra en krigsarmbrøst havde en voldsom anslagsenergi. Ved sigtet skydning kunne man med sikkerhed ramme et mål på ca. 100 m og gennembryde en pladerustning.

Armbrøst. Våbnet blev spændt ved at stemme imod med foden i bøjlen foran buen og samtidig trække strengen tilbage ved hjælp af spillet. En armbrøstbolt fra en krigsarmbrøst havde en voldsom anslagsenergi. Ved sigtet skydning kunne man med sikkerhed ramme et mål på ca. 100 m og gennembryde en pladerustning.

armbrøst, håndskydevåben, der er bygget op af en kraftig bue af træ, laminat eller stål, som er fastgjort til en træstok. Buen spændes som regel mekanisk, og buestrengen fastholdes af en lås med en aftrækker. Når denne påvirkes, affyres en armbrøstbolt, der er en kort, kraftig pil.

Våbnet har været anvendt i Europa siden ca. 375 og blev almindeligt i Danmark fra ca. 1200. Oprindelig anvendtes det alene til krigsbrug. Armbrøsten har flere fordele sammenlignet med en almindelig bue; bl.a. er den i spændt tilstand straks skudklar, og de mekaniske spændanordninger gør det muligt at anvende buer med større styrke, der kan udsende tunge armbrøstbolte med en energi, der er op til ti gange så stor som den, en almindelig bue yder.

Armbrøsten blev betragtet som et så frygteligt våben, at pave Innocens 2. i 1139 på 2. Laterankoncil forbød brugen af våbnet mod andre kristne. Forbuddet blev dog ikke håndhævet. Armbrøsten mistede sin betydning som krigsvåben i 1500-t., men benyttedes til jagt frem til 1700-t. Herefter er den blevet anvendt som sportsrekvisit og som militært våben i specialenheder.

Annonce

Ordet armbrøst kommer af mlat. arcuballista, af lat. arcus 'bue' og mlat. balista 'kastemaskine'.

Den moderne armbrøst er konstrueret af kunststofmateriale og har en svagere bue samt en specialbygget kolbe med sigte. Skudafstanden er sædvanligvis 10, 30 eller 60 m. Ifølge dansk våbenlov er besiddelse af armbrøst forbudt uden særlig tilladelse. Derfor er aktiviteterne koncentreret på Middelaldercentret Nykøbing Falster, hvor medlemmerne af et armbrøstlav forsøger at dyrke denne form for skydning, således som den gik for sig i slutningen af 1300-t. Der eksisterer armbrøstklubber i Schweiz og USA, men der afholdes ikke officielle mesterskaber inden for sporten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay Søren Nielsen, Ulv Ardlund: armbrøst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40268