Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Koalitionskrigene

Oprindelig forfatter NHoeff Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Koalitionskrigene, (1. led af fr. coalition, af lat. coalitus, perf.part. af coalescere 'vokse sammen'), krige mellem Frankrig og koalitioner af europæiske monarkier, understøttet af britiske subsidier og dannet i kampen mod Frankrig under Revolutions- og Napoleonskrigene.

Den første koalition 1792-93 med Østrig som ledende stormagt blev afsluttet med Freden i Campo Formio 1797. Den anden 1798-1802 lededes af England og Østrig. Den tredje 1804-05 opløstes med Napoleons sejr ved Austerlitz over Østrig og Rusland. Den fjerde dannedes i 1813 ifølge Chaumonttraktaten mellem de fire stormagter Storbritannien, Østrig, Rusland og Preussen. Denne alliance nedkæmpede endeligt Napoleon i 1814-15.

Se også Frankrig (historie).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høffding: Koalitionskrigene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107674