• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slaget ved Austerlitz

Oprindelig forfatter OLFr Seneste forfatter Redaktionen

Slaget ved Austerlitz, slag 2.12.1805 ved det nuværende Slavkov, der ligger øst for Brno i Tjekkiet, hvor Napoleon 1. vandt en af sine største sejre. Ved slaget, som også er kendt som Trekejserslaget, kæmpede han mod en alliance af Aleksander 1. af Rusland og den tysk-romerske kejser Frans 2. Mens den franske højre fløj under marskal Davout bandt den russiske og østrigske hovedstyrke, angreb Napoleon i centrum og på venstre fløj og slog den allierede hær fuldstændigt.

Som en direkte konsekvens af slaget ved Austerlitz blev Det Tysk-Romerske Rige opløst, hvorpå Frans 2. blev kejser af Østrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Louis Frantzen: Slaget ved Austerlitz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160911