Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Philippe Marie Leclerc

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Philippe Marie Leclerc, egl. Philippe Marie de Hauteclocque, 1902-1947, fransk officer, posthumt udnævnt til marskal af Frankrig. Leclerc faldt i maj 1940 i tysk fangenskab, hvorfra han flygtede og sluttede sig til de Gaulle. Han udmærkede sig i Central- og Nordafrika, hvor han sluttede sig til Montgomerys 8. armé. Under invasionen i Nordfrankrig i juni 1944 førte han en fransk panserdivision, og da de tyske styrker i Paris kapitulerede til ham i august, kunne han sammen med de Gaulle drage ind i byen i triumf. I 1946 blev han generalinspektør for de franske styrker i Nordafrika, men året efter blev han dræbt ved et flystyrt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Philippe Marie Leclerc i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115390