• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lennart Torstensson

Oprindelig forfatter OLFr Seneste forfatter Redaktionen

Lennart Torstensson, 1603-1651, svensk feltherre. Torstensson blev i 1630 chef for det svenske artilleri og deltog herefter i Trediveårskrigen i Tyskland. De svenske sejre ved Breitenfeld 1631 og Lech 1632 skyldtes i høj grad hans indsats. Efter Johan Banérs død i 1641 blev han øverstbefalende. Han ledede i 1643 angrebet på Danmark (se Torstenssonfejden). I 1647 måtte han forlade hæren pga. sygdom. Torstensson regnes for en af Sveriges største hærførere mht. både strategi og taktik, især anvendelsen af artilleri.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Louis Frantzen: Lennart Torstensson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173233