Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G. Gerlach

Oprindelig forfatter JoNie Seneste forfatter Redaktionen

G. Gerlach, Georg Daniel Gerlach, 31.8.1797-7.3.1865, dansk officer. Han udmærkede sig i Treårskrigen og var ved krigsudbruddet i 1864 generalløjtnant og chef for 1. division.

G. Gerlach er med på oversigten over centrale personer, steder og begreber i krigen 1864.

Gerlach afløste i februar Christian de Meza som overgeneral og chef for hærens overkommando, men hans handlefrihed begrænsedes af Krigsministeriets indgriben. Det var således imod hans ønske, at hæren i Dybbølstillingen modtog det fjendtlige stormangreb i stedet for at gå tilbage til Als og Fyn.

Mod slutningen af krigen blev Gerlach afløst af generalløjtnant P.F. Steinmann og overtog atter 1. division.

Annonce

Se også de slesvigske krige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Nielsen: G. Gerlach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83508