Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ejderstenen

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Ejderstenen, sten med indskriften EIDORA. ROMANI TERMINUS IMPERII ('Ejderen. Grænsen for Det Romerske Rige'), der omkring 1670 blev anbragt over Rendsborgs port mod hertugdømmet Holsten. Hensigten var at markere, at den danske rigsgrænse lå her ved floden Ejderen mellem Slesvig og Holsten, idet Frederik 3. ønskede at knytte Slesvig tættest muligt til det egentlige Danmark. Stenen blev taget ned i 1806, da "Det Romerske Rige af den Tyske Nation" blev opløst, og de danske bestræbelser nu gik på at indlemme også Holsten i Danmark. Ejderstenen findes i dag på Tøjhusmuseet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Ejderstenen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68750