Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dybbøl

Oprindelige forfattere JoNie og KGHH Seneste forfatter christi@n

Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18.4.1864; maleri af Vilhelm Rosenstand fra 1894. Frederiksborgmuseet.

Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18.4.1864; maleri af Vilhelm Rosenstand fra 1894. Frederiksborgmuseet.

Dybbøl, landsby på Sundeved 4 km vest for Sønderborg; 2448 indb. (2017). Dybbøl ligger i Sønderborg Kommune.

Under de slesvigske krige i 1800-t. benyttede den danske hær terrænet øst for Dybbøl med Dybbøl Banke sammen med Als som flankestilling, hvorfra en fra syd fremrykkende fjende kunne angribes. Dybbølstillingen var velegnet til både offensiv og defensiv krigsførelse, fordi den danske flåde havde herredømmet til søs og uhindret kunne forstærke, forsyne og evt. evakuere stillingen.

Dybbøl nævnes 1352 som Duttebul 'Dyttes' og -bølle.

I 1848 var Dybbøl skueplads for danske sejre over tyske troppestyrker.

Annonce

Dybbøl. Umiddelbart efter stormen på Dybbølstillingen lod preusserne de sønderskudte danske skanser forevige. Fotograf F. Brandt fra Flensborg tog bl.a. dette billede af Skanse 4, hvor ødelagte jordværker og smadrede lavetter og trosvogne viser resultatet af de foregående ugers voldsomme bombardement, hvor mere end 60.000 preussiske granater var regnet ned over de danske befæstningsværker.

Dybbøl. Umiddelbart efter stormen på Dybbølstillingen lod preusserne de sønderskudte danske skanser forevige. Fotograf F. Brandt fra Flensborg tog bl.a. dette billede af Skanse 4, hvor ødelagte jordværker og smadrede lavetter og trosvogne viser resultatet af de foregående ugers voldsomme bombardement, hvor mere end 60.000 preussiske granater var regnet ned over de danske befæstningsværker.

I 1864 var Dybbølstillingen udbygget med ti skanser i en bue fra Vemmingbund til Als Sund. Efter tilbagetoget fra Dannevirke den 5.-6. februar 1864 faldt den danske hær tilbage på Dybbølstillingen, som derefter blev belejret af en langt stærkere preussisk hær.

Ved Dybbøl led den danske hær nederlag i 1864. Dybbølstillingen er med på en oversigt over centrale personer, steder og begreber i krigen 1864.

Efter længere tids beskydning, som kulminerede med 16 dages voldsomt bombardement, der lagde skanserne, Dybbøl Mølle og en stor del af Sønderborg i grus, stormede preusserne den 18. april stillingen, og den danske hær blev med store tab trængt tilbage til Als. Preusserne jævnede skanserne med jorden, og umiddelbart efter krigen opførte de nogle langt større skanser på stedet.

Ved genforeningen i 1920 mødtes Christian 10. i Dybbølstillingen med sønderjyderne. Mødet fandt sted i en tysk skanse, herefter kaldet Kongeskansen. Området omkring Dybbøl, der omfatter banke, mølle og skanser, i alt 747 ha mellem Sønderborg og Broager, er stykvis blevet fredet 1923-87. I 1992 blev Historiecenter Dybbøl Banke indviet.

Dybbøl Mølle. Foto fra 2012.

Dybbøl Mølle. Foto fra 2012.

I 2001 mindedes tyske soldater i uniform på Dybbøl Skanser for første gang siden 1920 de faldne. Forsøget på fra 2002 at gøre den årlige danske militærparade til minde om de faldne til en dansk-tysk forsoning i lighed med den tysk-franske ved Verdun har mødt lokal modstand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Nielsen, Kjeld Hillingsø: Dybbøl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67368