Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Christian Hammer

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Otto Christian Hammer, 22.8.1822-9.3.1892, dansk søofficer. O.C. Hammer deltog som ung i nedkæmpelsen af et oprør i Prinsensten, Guinea, og i krigen 1848-50. Hans største indsats var dog under krigen i 1864, hvor han ledede forsvaret af Vesterhavsøerne. Med meget små midler, men med et godt kendskab til de vanskelige farvande holdt han øerne helt til den 19. juli, dagen før våbenstilstanden, hvilket han siden modtog en æressabel for af den dansksindede del af Vesterhavsøernes befolkning.

Efter krigen repræsenterede han amterne Haderslev, Tønder og Løgumkloster i Rigsrådets Landsting, indtil hans mandat bortfaldt ved Slesvigs afståelse. Hammer drev 1865-71 fiskeri- og hvalfangervirksomhed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Otto Christian Hammer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88474