Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lusitania

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Lusitania, britisk Atlanterhavsliner, der under 1. Verdenskrig blev sænket syd for Irland af en tysk ubåd 7.5.1915. 1198 menneskeliv gik tabt, heraf 128 amerikanske, og sagen vakte en sådan indignation i USA, at det var almindeligt ventet, at USA ville erklære Tyskland krig. Det skete dog først i 1917, hvor bl.a. den tyske ubådskrigsførelse blev brugt som begrundelse. Lusitania var blevet sænket uden varsel, hvilket var i strid med folkeretten, men skibet havde et parti ammunition om bord, og det blev fra tysk side anført til retfærdiggørelse af sænkningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Lusitania i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119105