• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jyllandsslaget

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

En mindepark for de faldne i Jyllandsslaget blev 2016 etableret ved Sea War Museum Jutland. Hver sten symboliserer et sønderskudt og sunket krigsskib. Flere end 8500 tyske og engelske søfolk omkom under søslaget i foråret 1916. Kunstneren er Paul M. Cederdorff.

En mindepark for de faldne i Jyllandsslaget blev 2016 etableret ved Sea War Museum Jutland. Hver sten symboliserer et sønderskudt og sunket krigsskib. Flere end 8500 tyske og engelske søfolk omkom under søslaget i foråret 1916. Kunstneren er Paul M. Cederdorff.

Jyllandsslaget, søslag i Skagerrak og Nordsøen mellem den britiske Grand Fleet og den tyske Hochseeflotte 31.5.-1.6.1916.

Jyllandsslaget var det eneste større søslag under 1. Verdenskrig og et af de største søslag, der nogensinde er udkæmpet. På britisk side deltog 149 skibe med ca. 52.500 mand om bord, på tysk side 101 skibe med ca. 37.500 mand.

Slaget kom i stand som følge af et tysk forsøg på at lokke dele af den britiske flåde i kamp med den tyske hovedstyrke under admiral Reinhard Scheer, før den samlede britiske flåde kunne nå frem. Det var imidlertid lykkedes for den britiske efterretningstjeneste at bryde den tyske kode, så den britiske hovedflåde under admiral John Jellicoe var allerede på vej, da en britisk slagkrydsereskadre under admiral David Beatty den 31. om eftermiddagen fik kontakt med "lokkemaden", en tilsvarende lidt svagere tysk slagkrydsereskadre under admiral Hipper.

Annonce

Den tyske ild var meget velrettet og sænkede to britiske slagkrydsere, inden Scheer nåede frem med hovedstyrken af de tyske slagskibe. Beatty trak sig herefter tilbage nordpå for at lokke Scheer og Hipper i fælden mod Jellicoes langt overlegne britiske hovedflåde.

Hen mod aften fik hovedstyrkerne hinanden i sigte, hvilket blev indledningen til en voldsom artilleriduel, hvor Scheer og Hipper indledte med at sænke endnu en britisk slagkrydser og to store krydsere. Men konfronteret mod de talmæssigt overlegne britiske slagskibe fik tyskerne en hård medfart. Scheers situation blev kritisk, og han vendte om mod egen base.

Trods britiske forsøg på at afskære tyskerne hjemvejen lykkedes det i løbet af natten Scheer at undslippe og nå tilbage til Tyskland med sine medtagne skibe, hvoraf flere med nød og næppe nåede havn. Den tyske flåde forsøgte ikke flere større udbrud under resten af krigen. Begge sider anså udfaldet for en sejr. Tyskerne, fordi de britiske tab var de største, 14 skibe og 6274 mand mod 11 skibe og 2545 mand. Briterne, fordi de bevarede kontrollen med Nordsøen.

Med bl.a. talrige dykkerfund er bl.a. Jyllandsslaget genstand for Sea War Museum Jutland, åbnet 2015 i Thyborøn, og en mindepark samme sted, åbnet på 100-årsdagen for slaget, den 1.6.2016.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Jyllandsslaget i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102662