Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bismarck

Oprindelig forfatter HCBj Seneste forfatter Redaktionen

Bismarck.

Bismarck.

Bismarck, tysk slagskib, opkaldt efter Otto von Bismarck. Det havde et deplacement på ca. 50.300 ton maks. og en hovedarmering på otte 38 cm kanoner. Bismarck blev søsat i februar 1939.

Den 18.5.1941 blev skibet indsat mod britiske konvojer i Atlanterhavet. I Danmarkstrædet sænkede Bismarck 24/5 den britiske slagkrydser Hood, men blev også selv ramt og måtte reducere sin hastighed.

Senere blev dets styremekanisme ødelagt af britiske hangarskibsfly, hvorefter det uden større besvær blev sænket af tililende store britiske flådestyrker 27/5, inden det nåede under dækning af tyske flystyrker i Frankrig. Bismarck var søsterskib til Tirpitz.

Annonce

Læs mere om slagskibe.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Bjerg: Bismarck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47626