Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Transport Command

Oprindelig forfatter Ove Hermansen Seneste forfatter Redaktionen

Transport Command, enhed som kontrollerede Royal Air Forces transportfly. I modsætning til de øvrige Commands i Royal Air Force, der alle blev oprettet i 1936, opstod Transport Command først den 25.3.1943, men havde indtil da eksisteret under navnet Ferry Command.

I de første krigsår bestod opgaven i at færge fly fra fabrikkerne ud til de operationelle enheder. Senere overtog enheden også opgaven med nedkastning af faldskærmstropper, der hidtil havde været udført af Army Cooperation Command. Efter 2. Verdenskrig blev dens opgaver kraftigt udvidet - ikke mindst under Berlinblokaden i 1948, med anvendelse af den 4-motorede Handley Page Hastings, der udgjorde rygraden i de næste 15 år. I 1967 skiftede enheden navn til Air Support Command og blev i 1973 opslugt af Strike Command.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove Hermansen: Transport Command i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=249164