Versaillestraktaten er en fredsaftale, som blev indgået mellem de sejrende lande og Tyskland efter 1. Verdenskrig. Den blev underskrevet efter krigens afslutning i den franske by Versailles. I traktaten står der bl.a., at Tyskland var skyld i krigen og skulle betale krigsskadeerstatninger.
Underskrivelse af Versaillestraktaten. Af William Orpen (1878-1931).
Materialet er fri af ophavsret
Versaillestraktaten 1919
Versaillestraktaten. Åbning af konferencen i Versailles i januar 1919. De allierede sejrherrer holdt hemmelige forhandlinger, som resulterede i den for Tyskland ultimative Versaillestraktat.
Versaillestraktaten. De fire store i Versailles, 1919: den Italienske politiker Vittorio Emanuele Orlando, den britiske politiker David Lloyd George, den franske politiker Georges Clemenceau og den amerikanske præsident Woodrow Wilson, repræsenterende 1. Verdenskrigs sejrende nationer.
Indholdet af Versaillestraktaten
Aftalen, der også omfattede Folkeforbundspagten, blev underskrevet 28.6.1919, for Tysklands vedkommende under protest. Tyskland måtte afstå Alsace-Lorraine til Frankrig, Eupen og Malmédy til Belgien, Posen, Vestpreussen og Den Polske Korridor til Polen, mens Memel kom under allieret kontrol (og i 1924 overgik til Litauen).
Efter folkeafstemninger blev Nordslesvig afstået til Danmark og dele af Øvreschlesien til Polen. Danzig (Gdańsk) blev fristad, mens Saar-området kom under Folkenes Forbund og reelt under fransk kontrol i 15 år. Tysklands kolonier blev mandatområder under Folkenes Forbund. Endelig forbød traktaten en sammenslutning af Tyskland og Østrig.
Begrænsningen af det tyske militær
Traktaten begrænsede også det tyske militær: Værnepligt, angrebsvåben og større flådefartøjer og ubåde blev forbudt, og hæren måtte højst bestå af 100.000 mand. Rhinlandet skulle demilitariseres. Ingen af disse begrænsninger var tidsbestemte.
Krigsskadeerstatninger
Traktaten slog Tysklands ansvar for krigen fast og pålagde landet krigsskadeserstatninger. Et beløb blev ikke fastsat, men til en begyndelse overtog sejrherrerne den tyske handelsflåde, tyske aktiver i udlandet, kul, jernbanemateriel mv. I 1921 blev beløbet fastsat til 132 mia. guldmark. Som garanti for betalingen skulle det vestlige Rhinland besættes i 5-15 år.
Retsforfølgelse af tyske ledere
Endelig rummede traktaten bestemmelser om, at kejser Vilhelm 2. og andre tyske ledere skulle for en krigsforbryderdomstol, hvilket dog ikke blev gennemført.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.