Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William George Armstrong

Oprindelig forfatter MHCle Seneste forfatter Redaktionen

William George Armstrong, fra 1887 Baron Armstrong of Cragside (Lord Armstrong), 1810-1900, engelsk ingeniør, grundlagde i 1847 en maskinfabrik i Elswick. Her udviklede han i de efterfølgende år et hydraulisk produktionsmaskineri. Krimkrigen 1853-56 bevirkede, at han kom til at arbejde med forbedringen af den britiske hærs artilleri. Han udviklede baglademekanismer til kanoner og kanonrør, der var sammensat af flere lag. Rørene kunne holde til et betydeligt større tryk fra krudtladningen end de eksisterende bronze- eller støbejernsrør. 1859-63 var han direktør for det kongelige skytsstøberi. Han koncentrerede sig derefter om sin egen fabrik, som producerede stadigt bedre og tungere bagladeskyts til både hær og flåde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael H. Clemmesen: William George Armstrong i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40336