Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt

Oprindelige forfattere GP og KCLa Seneste forfatter Redaktionen

Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt. Den tyske udenrigsminister Joachim von Ribbentrop underskriver ikke-angrebspagten, Molotov-von Ribbentrop-pagten, den 23.8.1939 i Moskva. Bagved ses den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotow og Josef Stalin (tv.). En uge senere gik tyske tropper ind i Polen, og 2. Verdenskrig var en kendsgerning.

Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt, aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen, underskrevet 23.8.1939 i Moskva. Parterne forpligtede sig heri til neutralitet i tilfælde af krig med tredjelande. Aftalen gav Tyskland frie hænder til at angribe Polen, hvilket skete 1.9.1939.

Parterne indgik tillige en hemmelig tillægsprotokol, der opdelte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk interessesfære; den gjorde Finland, Estland, Letland, Bessarabien og det østlige Polen til sovjetisk interesseområde, mens det øvrige Polen skulle være tysk. Tillægsprotokollens eksistens blev benægtet af Sovjetunionen frem til 1989. Pagten blev annulleret med Tysklands angreb på Sovjetunionen 22.6.1941.

Se også 2. Verdenskrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt, Karl Christian Lammers: Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175873