Tell al-Sawwan, ruinhøj i Irak på østbredden af Tigris med et areal på ca. 2 ha og med beboelsesrester fra ca. 5600-5000 f.Kr. Fundene antyder, at det fastboende samfund havde kunstvandingsagerbrug og husdyrhold. Bosættelsen var i en periode omgivet af en mur, som dog blev opgivet med bebyggelsens ekspansion.